OM ENAMEL COPENHAGEN

 

ENAMEL Copenhagen er et dansk smykkebrand, der har eksisteret siden 2012. Rejsen startede i en lille kælder og er i dag et af de bedst solgte smykkebrands i Skandinavien og godt på vej ind på det europæiske marked.

ENAMEL betyder emalje og har altid været et kendetegn ved smykkerne. I dag ses den fine farverige emalje som en skøn detalje på en stor del af smykkerne.

Legende lethed, moderne klassikere, yndefuld elegance og et strejf af humor. Det er filosofien bag smykkebrandet ENAMEL Copenhagen – et brand, der har godt fat i forbrugerne, og som er leveringsdygtigt i ikke bare nytænkende design og høj kvalitet, men også i moderne klassikere.

Det, der virkelig kendetegner ENAMEL Copenhagen er det legende lette, feminine univers. Smykkerne er et frisk pust til modebranchen med prisvenlige smykker, der adskiller sig fra det klassiske smykkebillede.

Smykker skaber historier og bringer mennesker tættere sammen. Det gælder også ENAMEL Copenhagens smykker.

Kvinden bag

Marie Rantzau er kvinden bag ENAMEL Copenhagen og er selvudlært smykkedesigner. Maries kærlighed for smykker startede, da hun rejste ud i verden og fandt unikke smykkematerialer. En uendelig fascination af at sammensætte farver, metaller, sten og emalje på nye unikke måder. Dette var starten på en spændende rejse, som i dag er i en stor udvikling.


”Jeg er ikke uddannet guldsmed, men jeg har både drivet og ambitionerne
 – jeg vil virkelig det her. Jeg elsker at skabe noget.”

– Marie Rantzau, indehaver af ENAMEL Copenhagen 

ENAMEL Copenhagen kombinerer det farverige, legende og elegante, hvilket giver smykkerne et helt unikt udtryk. Alle smykkerne er lavet i 18 karat forgyldt sterlingsølv og bliver produceret i Thailand - et langvarigt samarbejde med større og mindre værksteder. Uden at gå på kompromis med kvaliteten, rammer vores smykker et prisleje, hvor stort set alle kan være med. 

 

 

Inspiration

Inspirationen til ENAMEL Copenhagens kollektioner stammer hovedsageligt fra Østen, hvor smykkerne også produceres. Marie Rantzau udvikler sine designs ved først at bygge op og derefter skære helt ind til benet, så der intet overflødigt er på de forskellige styles. Ofte tager hun traditionelle smykkestyles op igen og giver dem et nyt twist.

Det simple, det lette, det legesyge og det humoristiske er det, der kendetegner ENAMEL Copenhagens DNA. Det skal være sjovt, seriøst og nytænkende på en og samme tid. ENAMEL Copenhagen. er i konstant fornyelse, men har samtidig nogle solide grundsten


”Jeg er konstant i inspirations-mode. Jeg følger med og tolker den verden og det billede, vi er i. Det stopper aldrig.”

– Marie Rantzau, indehaver af ENAMEL Copenhagen


Fra idé til færdigt smykke

ENAMEL Copenhagen er andet og mere end de færdige smykker, man ser i butikkerne. Det er en lang proces, der begynder som en spirende idé og slutter som et færdigt smykke. De populære smykkedesigns udspringer fra Marie Rantzaus kreativitet og formes og tilpasses, bl.a. gennem avancerede 3D-tegninger. Når skitsen er færdig, produceres en prøve, der herefter sættes i produktion.

Smykkerne produceres i Thailand. Siden Marie Rantzau lagde kimen til ENAMEL Copenhagen i 2009 har hun samarbejdet med faste teams i både Thailand og Kina og på den måde være med til at skabe nye arbejdspladser.

”Mine faste samarbejder i Østen er vigtige – både for ENAMEL og for de mennesker, der producerer smykkerne. Det glæder mig at kunne være med til at skabe ikke blot designs og smykker, men også arbejdspladser til folk, der har brug for gode arbejdsvilkår.”

– Marie Rantzau, indehaver af ENAMEL 


Kollektioner

Marie Rantzau skaber fire kollektioner om året: Spring/Summer, High Summer, Autumn/Winter og Christmas. Kollektionerne er feminine og cool med en sommerkollektion, hvor de forskellige designs er legende og lette med knald på farverne, og en vinterkollektion med fokus på at matche det, der klæder os bedst i de kolde måneder. Mange af smykkerne bliver klassikere og er således meget efterspurgte blandt ENAMEL Copenhagens kunder.

Alle kollektioner kan mixes og matches på kryds og tværs, hvilket giver uendelige kombinationer og rig mulighed for at skabe et unikt og personligt look.